Empowering People through Consciousness

Styrke din mentale form. Invester i dig selv og din egen udvikling.
Maj-tilbud: Køb 3 sessioner - og betal for 2
Kontakt mig for en uforpligtende snak. 

Styrk dit personlige lederskab

Jeg hjælper private og professionelle med at styrke deres personlige lederskab. At stå stærkt og autentisk i sig selv, at skabe sunde relationer og nå de mål de drømmer om.

Jeg tilbyder tilfredshedsgaranti, så du kan føle dig tryg i vores samarbejde og være sikker på at få værdi ud af vores samtaler. 

Uanset hvad du ønsker at forandre, er mine coachingforløb designet til at støtte dig i at opnå det, du gerne vil – her og nu. Samtidig får du værktøjerne til selv at kunne arbejde med forandringer fremover.


De mennesker jeg coacher, siger..

NYSGERRIG OG PROFESSIONEL 


Som coach udstråler du nysgerrighed, professionalisme, du er aldrig fordømmende. Du er lyttende men struktureret og indbyder til åbenhed og ærlighed. Du har en virkelig god evne til at skabe et fortroligt rum, hvor man føler sig tryg. Du er god til at aflæse min 'dagsform' og tale om det som er vigtig her og nu, men du holder fast i det vi talte om sidst. og er god til udfordre mig.


― Elisa, Teamleder

SKABER TRYGHED OG UDFORDRER


Dine spørgsmål er virkelig gode til at skabe reflektioner hos mig. Allerede ved den første session opdagede jeg sammenhænge jeg slet ikke havde set før. Du er rigtig god til at møde mig der hvor jeg er, og bringe mig videre ved at holde fast og udfordre mig. Jeg har fortalt dig ting, jeg ikke har delt med nogen før, fordi jeg føler mig tryg i vores samtaler.


― Jacob,

Platform Development Manager

REFLEKTION OG HANDLING

I sessionerne er der plads til gå de veje, som samtalen førte os hen, men samtidig er der hele tiden struktur i samtalen, og vi ender altid med noget handlingsorienteret. Det virker som om du hele tiden har styr på, hvor vi skal ende, men uden at jeg mærker det. Du binder alle ender sammen og kobler mine refleksioner og fortællinger op på de øvelser, vi laver. Det giver mig en aha-oplevelse frem for ’bare’ at være mig, der åbner mit sind og taler derudaf. For mig er det en god coach at mestre dette.

― Mai, Senior Management Konsulent

Om

Jeg hedder Kristina og er certificeret mastercoach, ledelsescoach og trænet facilitator. Jeg brænder for at inspirere og bidrage til øget selvindsigt og bevidsthed hos mennesker.


Jeg hjælper både private og professionelle med at stå stærkt og autentisk i sig selv, skabe sunde relationer og nå de mål, de drømmer om – at tage deres personlige lederskab på sig.


Du kan være ny i lederrollen med et ønske om at være mere tydelig, retningsgivende eller kunne stå i konflikter. Du kan også være udfordret af livet, ønske at forbedre en relation, opnå mere energi og balance eller lære dig selv bedre at kende. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på dig selv, har noget, du gerne vil forandre, og modet til at gøre det.


Min ambition er, at det, vi skaber sammen i et coachingforløb, skal være brugbart og gøre en forskel i din hverdag – uanset hvilken forandring du ønsker at skabe.

Jeg kombinerer samtaler med øvelser og handlingstrin, som sikrer, at du opnår en forandring her og nu, samtidig med at du får værktøjer og trænes i selv at kunne arbejde bevidst med forandringer fremover. Du kan læse, hvad mine klienter siger ved at klikke på 'udtalelser' herunder.

Mine værktøjer er coaching, facilitering og meditation. Jeg bruger dem sammen eller hver for sig, alt afhængig af, hvad der er behov for. Du kan læse mere om min tilgang længere nede på hjemmesiden.

Udover individuel coaching faciliterer jeg også udviklingsprocesser, workshops og netværk og kan hyres som konsulent til medarbejderudvikling, kulturforandringer samt ledelse af udviklingsprocesser og projekter.

Jeg er oprindeligt uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Før jeg blev selvstændig, har jeg 20+ års erhvervserfaring fra politisk styrede organisationer samt konsulentbranchen og flere års erfaring som leder.

Jeg coacher mennesker, der er nysgerrige på sig selv og deres personlige lederskab.

Uanset om de leder et team, skaber resultater uden formel titel
eller leder sig selv igennem livet.

Coaching

1:1 Personlig Coaching

For dig, der ønsker et individuelt tilpasset forløb, hvor vi sammen går på opdagelse i det, der fylder, det du vil forandre, og det, der forhindrer dig i at gøre det.

Du får dybere selvindsigt og praktiske redskaber, der hjælper dig med at skabe forandring her og nu. Samtidig styrkes din bevidsthed, så du kan træffe de valg, der giver mest mening og skaber størst glæde – også på lang sigt. Hvis du ønsker det, kan vi sammen udarbejde en konkret handleplan.


1:1 Ledelsescoaching

For dig, der ønsker et skræddersyet og fleksibelt forløb, hvor vi arbejder med dig som leder og styrker dit personlige lederskab. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på dig selv i rollen som leder – uanset om du leder et team på arbejdspladsen, udøver uformel ledelse eller leder dig selv gennem livet.


Du får afklaret dine ledelsesværdier og identificeret de udfordringer, der står i vejen for din udvikling. Du får konkrete redskaber til at stå stærkt, autentisk og tydeligt i din ledelsesstil, så du kan lede med større sikkerhed og inspiration – både for dig selv og dem omkring dig.




Kompas til dit personlige lederskab

For dig, der ønsker at gå i dybden med dit personlige lederskab.

Forløbet består af 5 sessioner, hvor vi undersøger dine værdier, dine talenter, det, der udfordrer dig, din energi og balance samt dit formål. Tilsammen danner disse elementer et kompas, der kan guide dig i dine daglige valg som leder og menneske.

Som afslutning på forløbet modtager du en personlig opsamling, hvor dit ledelseskompas samles, så du nemt kan referere til det og bruge det som et praktisk værktøj fremadrettet.


Dette forløb er for alle, der er nysgerrige på eget lederskab – uanset om du leder et team på arbejdspladsen, udøver uformel ledelse eller leder dig selv gennem livet.



Facilitering og inspirationsoplæg

Kender du typen?

Workshop eller oplæg om personlighedstyper

Workshop eller inspirationsoplæg, der har fokus på forskellige personlighedstyper. I får indblik i og forståelse for hver types styrker og udfordringer samt deres relation til andre.

Med udgangspunkt i Enneagrammet præsenteres de forskellige typer og deres adfærd, når de trives, og når de er pressede. Undervejs er der tid til refleksion og mulighed for at dele erfaringer med hinanden. Det er en workshop med mange grin og øjeblikke af selverkendelse.

Workshoppen giver inspiration til, hvordan de enkelte typer kan udvikle sig i deres rolle – fx som leder, teammedlem, iværksætter eller privat. Der vil også være konkrete tips og værktøjer, som deltagerne kan bruge i deres hverdag.

Deltagere kan være fx ledere, teams, selvstændige, netværksgrupper, frivillige foreninger eller private grupper. Formatet er fleksibelt, og antal deltagere kan varieres. Der er mulighed for at tage en Enneagram-test inden workshoppen, men det er ikke en forudsætning for deltagelse.


Ring eller skriv til mig, så vi kan drøfte, hvad jeres ønsker og behov er.





Facilitering

Mangler du en til at facilitere? Eksempelvis en workshop, et samarbejde, en netværksgruppe, et projekt eller et arrangement?

Ring eller skriv til mig for en uforpligtende snak om, hvad I har behov for.

Inspirationsoplæg eller workshop

Jeg afholder inspirationsoplæg og workshops med temaer inden for ledelse, samarbejde og personlig udvikling.

Format og indhold tilrettelægges efter deltagersammensætning og antal, fx ledere, teams, selvstændige, netværksgrupper, frivillige foreninger eller private grupper.


Ring eller skriv til mig, så vi kan drøfte, hvad jeres ønsker og behov er.

Deltagerne siger...

DYGTIG FORMIDLER


Kristina er en utrolig dygtig formidler. Hun formåede at præsentere enneagrammet og dets kompleksitet og forskellige dimensioner på en måde, så jeg forstod det. Hendes gennemgang af de 9 typer var fyldt med gode beskrivelser og understøttende eksempler fra den virkelige verden. 


Jeg gik fra workshoppen med en oplevelse af, at jeg har fået et nyt sprog, en ny ramme og en ny forståelse for, hvordan jeg kan arbejde med at træne min bevidsthed. 


Kæmpe tak til dig, Kristina og en stor anbefaling til virksomheder, teams og iværksættere, der ønsker at få en ny dimension på sig selv og samarbejde.


― Noella, Iværksætter

KLOGERE PÅ MIG SELV OG SJOVT


Tak for en super workshop. Efter at have svaret på testen (som var frivillig) , må jeg indrømme, at jeg tænkte hvad mon det kan bruges til.

MEN med din overbevisende gennemgang af de ni typer gav det jo faktisk rigtig god mening.


Jeg blev både klogere på nogle af mine styrker og svagheder og så var det jo sjovt samtidig. Kan kun anbefales


― Henrik, Indeklimaspecialist

LÆRERIGT OG UNDERHOLDENDE

Virkelig god, lærerig og underholdende workshop vi fortsatte snakken derhjemme om de forskellige tal og typer til langt ud på aftenen.

Kristina var fremragende til at præsentere Enneagrammet på en tydelig, underholdende og engagerende måde.


Workshoppen balancerede meget elegant på grænsen mellem det underholdende og det seriøse. Fedt at lege sig til større selvindsigt. Tak for det, Kristina
― Sofie, Virtual Artist

Consciousness is the ability to be aware of the pressent moment, to be awake of what is

- Deepak Chopra


Min tilgang

Min ambition når jeg samarbejder med andre er, at det vi skaber, skal være brugbart og gøre en positiv forskel.


COACHING

Jeg hjælper mennesker med at skabe en dybere forståelse og forbindelse til sig selv – til egne tanker, følelser og handlinger.


Under samtalerne går vi sammen på opdagelse. Vi fokuserer på det, der fylder, det du ønsker at forandre, og det der forhindrer dig. Det giver dig værdifulde indsigter i, hvad der foregår på din inderside.


Mellem sessionerne arbejder du med konkrete øvelser og handlingstrin, som er skræddersyet til dig og direkte relateret til det, du gerne vil opnå. De tilpasses, så de er realistiske at afprøve i din hverdag.


Kombinationen af refleksion og handling betyder, at du både får øget selvindsigt og redskaber til at skabe forandring her og nu – samtidig med, at du styrker din evne til at navigere i forandringer på egen hånd i fremtiden.


At investere i et coaching- eller udviklingsforløb er en investering i dig selv – med effekt både på kort og lang sigt.


Jeg tilbyder forskellige typer af coaching- og udviklingsforløb og benytter en bred vifte af metoder og værktøjer, afhængigt af dine behov. Enneagrammet er et gennemgående værktøj i mit arbejde, og der er mulighed for at gennemføre en typetest og anvende resultaterne aktivt i forløbet, hvis det giver mening.




FACILITERING

Når jeg faciliterer, er mit mål at skabe et rum, hvor mennesker føler sig set, hørt og involveret – og hvor deltagerne oplever ejerskab over både proces og resultat.

Min rolle som facilitator er at sikre en balanceret struktur, der giver plads til både dialog, refleksion og udfordring – såvel som til konkrete handlinger.

Jeg er nærværende og tilpasser min facilitering løbende i takt med energien og dynamikken i rummet. Det betyder, at jeg navigerer mellem at skabe tryghed og at udfordre status quo, så vi sammen kan opnå dybere indsigter og resultater, der skaber varig værdi. Jeg tror på, at løsninger opstår, når vi sammen går på opdagelse i både kendt og ukendt terræn.

Jeg er en trænet facilitator med mange års erfaring i at designe, lede og facilitere forskellige typer af opgaver. Som mastercoach er jeg specialiseret i spørgeteknikker, kommunikation og aktiv lytning – og i at håndtere konflikter og intervenere på passende måder for at sikre gruppens fremdrift, samtidig med at der skabes rum for at tale åbent om svære emner.





Bevidsthed er altid det første skridt mod forandring


- Eckhart Tolle


Udtalelser


Det vigtigste for mig, har været at komme tættere på mig selv, lære mig selv bedre at kende og prøve at få styr på mine mønstre og den måde jeg reagerer på. Det er lykkes gennem coaching med dig og jeg har fortalt dig ting jeg aldrig siger til andre. Jeg er blevet bedre til at "opdage" mine tanker, følelser og triggere og jeg har brudt med nogle mønster, der ikke støttede mig i det jeg gerne vil. Især de visuelle redskaber du har brugt har været gode.

― Bent, Logistikleder


Man skal vælge Kristina hvis man vil have en coach som også kan udfordre, og gå en lidt på klingen. Jeg er sådan en, der har brug for det. Det får mig til at rykke mig og reflektere.

― Elisa, Teamleder


Samtalerne med dig betød, at jeg i en travl hverdag fik sat tid af til at tænke og mærke efter, både før og under selve sessionen. Og via dine rigtig gode spørgsmål fik jeg din hjælp til at reflektere og stille skarpt på og systematisere tankerne, sætte ord på fornemmelserne og omsætte det til konkret handling. Jeg er blevet skarpere på hvad der er vigtigt for mig, og har fået modet til at sige det højt.

― Anne, Kommunikations konsulent


Jeg vil til enhver tid anbefale dig som coach til andre. Din empati og måde at være koncentreret og nærværende på under en samtale er meget værdifuld. Det er svært at tale om sig selv en hel time, så det var vigtigt for mig at opleve, at du godt "gad" at høre på det hele.

― Anne, Kommunikations konsulent


Mit mål er ret ambitiøstog det kræver en del arbejde med mig selv. De første skridt med denne coaching var meget afgørende for overhoved at komme i gang. Coachingen har givet mig nogle redskaber og en struktur, der har gjort det mere overskueligt at arbejde med målet. Noget som jeg ikke havde før.

― Mai, Management konsulent

Det får du


ICF-godkendte uddannelser og coaching efter ICFs regelsæt

Jeg er certificeret coach fra Mindjuice Academy samt certificeret mastercoach og ledelsescoach fra Sofia Manning.Alle mine coachuddannelser er ICF-akkrediterede, og jeg coacher i overensstemmelse med ICF's etiske retningslinjer og standarder.


Egen commitment til livslang  personlig udvikling 

Jeg tror på livslang læring og personlig udvikling. Derfor holder jeg mig fagligt opdateret og videreuddanner mig løbende. Jeg er en del af forskellige udviklings-netværk – blandt andet med andre coaches – og jeg modtager selv coaching og går jævnligt i egenterapi. Jeg tror på, at jeg bliver en bedre coach, når jeg selv er i udvikling.



Tilfredshedsgaranti 

Jeg tilbyder tilfredshedsgaranti på mine coachingforløb, så du kan føle dig tryg i vores samarbejde og være sikker på at få værdi ud af vores samtaler. Du har  desuden altid mulighed for at give mig feedback, noget jeg lægger vægt på at efterspørge undervejs.

Praktisk

Jeg tilbyder altid at starte et forløb med en gratis introsamtale, hvor vi taler om, hvad du har brug for – og hvor du kan fornemme kemien mellem os. Introsamtalen er gratis og helt uforpligtende.

Jeg tror på, at varig forandring kræver mere end en enkelt session. Derfor starter alle forløb med 3 sessioner, så vi kan arbejde i dybden med det, der udfordrer dig. Herefter er det muligt at booke enkeltsessioner efter behov.


Jeg tager notater under vores samtaler til eget brug. Alle oplysninger behandles fortroligt og opbevares forsvarligt. Jeg har tavshedspligt.


Hvor og hvordan

Sessionerne kan foregå fysisk (’face to face’) eller online, fx via Teams. Mange vælger, at jeg kommer ud på deres arbejdsplads i Storkøbenhavn – det er en mulighed. Jeg tilbyder også Walk’n’Coach i smukke, udendørs omgivelser.

Ved teamcoaching, facilitering og inspirationsoplæg kommer jeg naturligvis ud i virksomheden.



Ring eller skriv til mig, så tager vi en snak om dine ønsker og behov.


Priser

1:1 COACHING (priser er i dkr. og inkl. moms)

  • Gratis introsamtale
  • 1 session á 75 min. for 1.000,-
  • 3 sessioner á 75 min. for 2.500,-
  • 5 sessioner á 75 time for 4.000,- (køb 5 betal for 4)


1:1 LEDERCOACHING (priser er i dkr. og ekskl. moms)

  • Gratis introsamtale
  • 1 session á 75 min. for 1.000,-
  • 3 sessioner á 75 min. for 2.500,-
  • 5 sessioner á 75 time for 4.000,- (køb 5 betal for 4)


TEAMCOACHING, FACILITERING og INSPIRATIONSOPLÆG
Prisen afhænger af opgavens indhold og omfang.

Kontakt mig så vi kan drøfte dine ønsker og behov.


Transport

Ved 1:1 coaching kommer jeg gerne ud til dig på din arbejdsplads. Transportgebyret afhænger af, hvor i Storkøbenhavn du befinder dig.


Afbudspolitik 

Afbud skal ske senest 24 timer før aftalte tid. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves betaling for sessionen.


Betaling

Du modtager en faktura på mail. Betaling skal ske i forbindelse med den første aftalte session. Betalingsoplysningerne fremgår af fakturaen.


Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte mig – enten via telefon, mail eller SMS.
Du kan også udfylde kontaktformularen herunder.
Jeg vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.


OBS: Min mail kan nogle gange ende i dit spamfilter eller mappen 'uønsket mail'.
Derfor anbefaler jeg, at du skriver dit mobilnummer i beskeden – så er det lettere for mig at komme i kontakt med dig.

 
 
 
 

The only way to change is to bring the unconscious into the conscious awareness


- Carl Jung

unsplash